…var min første indskydelse, da jeg første gang blev tilbudt NADA.
NADA står for National Acupuncture Detoxification Association og er akupunktur rettet mod misbrug, abstinenser og psykiske problemer.
NADA metoden blev udviklet på Lincoln Hospital, New York i begyndelsen af 1970’erne. Foreningen NADA blev dannet i 1985 i USA for at udbrede en standardiseret akupunkturmetode. Siden er metoden blevet udbredt til det meste af verden.
Det er således vigtigt at se NADA som en metode, der hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk. NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering (herunder bl.a. vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst m.m.), fokus, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner. Metoden kan bruges til at lindre alle typer abstinenser, men dette er kun en mindre del af NADA-metoden, hvorfor metoden er et supplement til den medicinske behandling på dette felt. (Kilde: NADA Danmark)
Jeg har altid haft en idé om at det der alternative halløj, var noget opreklameret pis. I starten overbeviste jeg mig selv om, at NADA ikke virkede på mig. Egentlig handlede det nok om, at jeg ikke ville have det til at virke.
Hver gang jeg fik det tilbudt, så takkede jeg pænt nej, og undskyldte med at jeg ikke lige kunne overskue, at skulle sidde med nåle i ørerne så længe. Noget af det som nok pressede mig var, at jeg blev enormt træt og ofte havde brug for at sove bagefter, hvilket jeg syntes var meget ubehageligt. Det var lidt som om, at jeg mistede kontrollen over min krop.
I mange måneder valgte jeg, at gå udenom NADA behandlingen, selvom jeg inderst inde godt vidste, at det havde en eller anden form for effekt, når jeg blev så træt.
En tirsdag morgen mødte jeg som sædvanligt til morgenmøde på gården. Jeg havde spillet en del håndboldkampe over en kort periode, og jeg havde fået så ondt i lænden og min ene balle. Jannie tilbød, at give mig noget NADA, men der skulle ikke kun være nåle i mine ører, men også ved mine knæ. Jeg var lidt skeptisk, men tænkte, at der måske var en mulighed for at det kunne virke. Hun placerede mig i en stol, satte nåle i mine ører og ved knæene. Her sad jeg så i 40 minutter. Efter 10 minutter fik jeg en syret oplevelse. Det var som om mine ben blev helt vægtløse og de nærmest svævede over gulvet. Til at starte med, tænkte jeg at det ikke kunne passe og, at det var min psyke som spillede mig et puds. Da Jannie skulle tage nålene ud, fortalte jeg hende om min oplevelse. ”Det var da dejligt at høre” var hendes kommentar. Dejligt? Det var da pisse ubehageligt! Da jeg rejste mig op fra stolen, var smerten i lænden og ballen næsten væk. Jeg kunne stadig mærke at der var noget som gjorde ondt, men det var minimalt.
Den tirsdag morgen gik det virkelig op for mig, hvad NADA kan gøre. Og min manglende tiltro til alternativ behandling, var nu så godt som væk!
Der er ingen tvivl om at NADA ikke kan stå alene, som behandling, men det kan være med til, at man kan arbejde bedre med sig selv.
I dag vil jeg ikke undvære min NADA behandling, og jeg kan godt mærke at det gør en forskel. Jeg har fået det seks gange i denne uge, og jeg kan klart mærke, at jeg har mere overskud til at arbejde rent fagligt i skolen, men tænker også mere rationelt og ud af boksen.
Som jeg ofte siger til folk ”Jeg er skide ligeglad med om det er placeboeffekt, bare det virker!”