”strategier” har været en fast del af mit liv de sidste mange år. Jeg vil tro at de fleste mennesker kender til, at bruge strategier når man synes, at livet er svært.

Når man er psykisk syg og når man, til tider, kæmper for at holde livet ud, så er strategier en vigtig del.

Første gang jeg for alvor stiftede bekendtskab med ordet ”strategier” var da jeg første gang blev anbragt på Salus i 2005. Jeg var på det tidspunkt så dårlig og ikke mindst psykotisk, så min hverdag handlede om at komme igennem dagene. Da jeg ikke var under uddannelse eller havde et arbejde, men bare gik hjemme, så kunne dagene blive rigtig lange. Og med selvmordstanker, stemmer i hovedet og en kæmpe angst for at leve, så måtte der bruges strategier.

Jeg begyndte at lede efter strategier, men der var ikke rigtig noget som hjalp og det endte som regel ud med, at jeg fik en omgang PN for så at kunne sidde som en zombie uden egentlig, at være mentalt tilstede. PN medicin har for mig været en glimrende virkelighedsflugt, for jeg blev hevet ned et sted hvor jeg næsten ikke orkede, at tænke destruktive tanker eller forholde mig til hvad der skete i og omkring mig.

Jeg er slet ikke modstander af medicin, men det skal bare være i den rette mængde. PN er til når det er værst, men jeg har også måtte lære, at mine følelser er legale og at det er okay når man har det skidt. For mig handler det i dag om at kunne være i mine følelser uden, at gå helt i stykker. Men for at jeg kan være i mine følelser, så må jeg have mine strategier og benytte mig af dem.

I mange år har jeg siddet med et ternehæfte og tegnet firkanter med forskellige farver. Mange har spurgt mig om det bare er tidsfordriv, men det har virket på den måde, at jeg kunne koble fra og forholde mig til firkanterne på papiret.

Gå eller cykle en tur har og er stadig rigtig godt for mig, men når energien er i bund og trætheden tager over så kan det være rigtig svært, og derfor er det ikke altid at jeg får benyttet mig af det, selvom jeg egentlig nok burde få et los i røven, så jeg kunne komme ud ad døren.

Der er dog én strategi som jeg ved virker, og som altid har virket! Det lyder måske banalt, men min bedste strategi er ”Julekalender”

Igennem hele min barndom har jeg forbundet TV julekalendere som noget godt. Det er noget som i den grad har hjulpet mig igennem mine teeganeår og helt indtil nu. Mange vil sikkert kalde mig tosset, men for mig er det en strategi som har stor betydning, når livet bliver svært.

Jeg er indehaver af en del julekalendere for både børn og voksne. Jeg har set dem alle sammen fra ende til anden og selvfølgelig har jeg mine yndlings. Det kommer sig nok af, at jeg stiftede bekendtskab med nisse Pyrus i løbet af min barndom, og der var noget sejt over denne her ADHD nisse, hvis jeg skal være så fræk at kalde ham det.

Pyrus er blevet set mange gange og Pyrus Alletiders Nisse er slidt ned og jeg må nok indse, at jeg skal have købt mig en ny. I 2007, 2010 og 2014 blev der sendt en Pyrus julekalender på TV2 og hvert år, har jeg taget mig selv i, at sidde og sige samtlige replikker mens fjernsynet kørte. Nok mest til andres irritation og overbevisning om, at jeg er julekalendernørd hvilket jeg dog ikke vil kalde mig selv.

Lige pt. sidder jeg i en lidt presset situation, da der er 12 dage til jeg er færdig med min STU, jeg har et statusmøde med kommunen i november, og en flytning og udslusning som nærmer sig med hastige skridt.

Jeg er begyndt at sove dårligt, have hovedpine og ondt i maven. Jeg får mareridt om natten, har svært ved at falde i søvn og sove igennem. Alt sammen et tegn på, at jeg er stresset og derfor skal tage mine forholdsregler. Det er lang tid siden at jeg har oplevet, at mit overskud er i totalt underskud, at jeg ikke gider tage telefonen når folk ringer eller svare Sms’er.

En stor forskel i mit liv er dog, at jeg kan være i mine følelser og når jeg ikke kan, så hiver jeg strategier frem eller ringer til en livline, som jeg ved står klar i den anden ende. Jeg ved at muligheden for, at tage noget PN medicin er der, men jeg har endnu ikke benyttet mig af det for jeg kan være i mine følelser.

Jeg er uden tvivl stresset men jeg glæder mig faktisk over, at jeg kan se tingene på den måde som jeg kan og, at jeg kan være i det også selvom jeg er alene. Bare jeg har et fjernsyn og en julekalender.

”Destination almindeligt liv” ligger lige om hjørnet og jeg er sikker på, at jeg er klar til den udfordring og være i det.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.