Mit livs største anerkendelse!

Fredag den 6. september fik jeg en mail fra Gallo Huset hvor der stod: Kære Louise Bjørndal,  Du er blevet nomineret  til Gallo Prisen 2017 som uddeles i forbindelse med World Mental Heath Day / Sindets D...

PTSD – min ven og min fjende

Jeg fik diagnosen Post Traumatisk Stress Syndrom i 2011. Det har nok været den diagnose som har været mest "givende" for mig, ment på dem måde at jeg fik nogle svar på min måde at reagere på. Jeg er egentlig ik...

Vi skal turde dele vores smerte

Loucia Nørgaard debuterede i går som kortfilmsinstruktør på ’Don’t Fear the Weird’-filmfestivalen. Vi fik en snak med hende om arbejdet med filmen, der går tæt på hendes eget liv med psykisk sygdom – og om, hva...

Nye veje at gå mod frihed

Jeg må finde nye veje at gå. Finde nye steder, hvor det stadig anses som styrker at være selvstændig, viljestærk og retfærdighedssøgende. For en vild ulv som mig kan ej tæmmes – slet ikke med tvang.Dette skrev ...

Breve fra 3232

1. ”Er du klar?” – spørger damen, mens hun stryger mig på ryggen. Jeg nikker. Jeg er klar. Har prøvet det før: Undgå øjenkontakt, pas dine medicintider og bliv ellers på værelset – så skal det nok gå. Hun ta...

Mig og mit nervesystem

Første gang jeg hørte ordet nervesystem troede jeg at det bare var et fancy ord, man brugte i psykologisk sammenhæng, og det troede jeg faktisk i en del år. Da jeg blev mere bevidst om mig selv, min fortid, ...

Et godt liv skal man kæmpe for

Nu er jeg faktisk ved at være glad og positiv omkring mit liv. Det giver mening nu at kæmpe for et godt liv, fordi jeg nu ganske enkelt ved med mig selv, hvad jeg gerne vil have ud af mit liv. Et forfatterskab,...

Fra hemmelighed til virkelighed

For 10 år siden fortalte jeg mit livs største hemmelighed for første gang. Det var også startskuddet til tre års indlæggelse i psykiatrien. Jeg troede aldrig at jeg skulle fortælle den største hemmelighed til a...

Det skal ikke være for enhver pris

Lige om lidt fylder jeg 29 år og mit liv har på ingen måder været normalt. Et liv med psykisk sygdom kræver rigtig meget af én, og når man har været så syg som jeg har, så har behandlingens varighed også været ...

Den bedste familie er den man selv vælger

Man vælger ikke selv sin familie og heller ikke sine forældre. I mange år betød min psykiske tilstand, at jeg ikke var i stand til, at være sammen med min familie. Jeg var bange for at være sammen med mange men...

Vi er ikke født som tikkende bomber!

Endnu engang står vi for skud i medierne. Ja, det er os mennesker jeg snakker om. Eller psykisk syge om man vil, men måske trække den helt derud hvor vi kalder det tikkende bomber, for det er hvad vi endnu enga...

Institutionaliseringens pris

Ingen tvivl om at 11 års ophold på institutioner har gjort mig institutionaliseret. Men så institutionaliseret havde jeg ikke regnet med.   Det er mere en syv måneder siden, at jeg flyttede fra Egholt....

For mig er det jo normalt…

…det var hvad Caspers kommentar var, da hans klassekammerater spurgte, om det ikke var mærkeligt at have en psykisk syg søster! Casper var startet i 1.G. en måned tidligere. Efter et år på efterskole med nye v...