Igennem de sidste 11 år har jeg boet på forskellige institutioner, boet sammen med en masse forskellige mennesker, skulle indordne mig under husregler og pædagogiske metoder. Jeg har altid været vant til at have mennesker omkring mig. Når jeg trådte ud fra mit værelse var der altid en eller anden form for liv, altid én at snakke med.

 

Mit liv har været mod alle odds, men jeg har klaret mig igennem og i en alder af 28 skal jeg, for første gang, ud og klare mig selv. Sådan rigtig klare mig selv!

Det har været undervejs længe men jeg syntes ikke, at der rigtig skete noget. Jeg stod lidt og trådte vande, og jeg kunne ikke finde en lejlighed at bo i. Diverse boligportaler blev gransket igennem, men enten var det ungdomsboliger ellers var de for dyre. Jeg blev mere og mere træt af, at søge bolig og blev egentlig mere og mere bange for, at jeg skulle tilbage til Amager hvor jeg kommer fra.

Min stædighed gjorde at jeg blev ved med, at lede og en dag fik jeg idéen om at Facebook kunne være en mulighed. Jeg smed dette opslag op på min Facebookvæg:

 

Hej alle,

jeg står i den situation at jeg snart skal flytte. Jeg søger derfor en lejlighed i Næstved.
Søger primært 2-værelses ca. pris 4.000 kr pr. mdr.

Jeg skal selvfølgelig have min kat Luna med, så det kræver at der må holdes kat.

I må meget gerne dele.

 

Folk var rigtig gode til at dele, men der skete bare ikke rigtig mere. Da der var gået 10 dage og jeg havde søgt om fem lejligheder i Næstved uden, at høre noget som helst, blev jeg frustreret. Sjovt nok kan jeg arbejde rigtig godt og producere mange idéer når jeg er frustreret, så jeg forsøgte mig igen på Facebook, jeg tænkte bare en anelse mere ud af boksen

 

Jeg hedder Louise Bjørndal, jeg er 28 år og bor alene med min søde kat Luna.
Når en dør lukkes, åbnes en ny 1
Vi står og skal flytte til Næstved og søger derfor en lejebolig. Det skal helst være en 2-værelses, så jeg kan sove uden at Luna bider mig i træerne og en husleje på max. 5.000 kr. så vi begge kan få noget at spise.
Vi er begge rolige lejere og elsker bare, at hygge derhjemme med en god film og måske et lille stykke kage.

Vi håber meget at du har, eller kender én som har nøglen til vores nye hjem.

I må meget gerne dele i Jeres netværk.

 

Pludselig gik det stærkt. Mit opslag blev delt 65 gange på én time og 17 timer senere skrev en kvinde til mig. Hende og hendes mand havde en lejlighed til leje, som passede mit behov perfekt. Det var søndag morgen kl. 6.45 og hun bad mig ringe til sin mand kl. 7.00 da han ville sidde i sin bil på dette tidspunkt. Jeg ringede til en meget sød mand som spurgte lidt ind til, hvad jeg var for et menneske. Vi aftalte at jeg skulle komme og se lejligheden mandag formiddag. Jeg var helt oppe at køre, men jeg blev nødt til at tage de kritiske briller på, da jeg havde set en anden lejlighed som ikke ville være et godt sted at bo.

Mandag kl. 11.10 mødte jeg op på adressen sammen med min bonusmor Marianne. Hun havde givet sig tid til, at tage med mig og hjælpe mig med det kritiske blik. Da vi trådte ind ad hoveddøren havnede vi med det samme i køkkenet. Vi kiggede begge på hinanden med et skeptisk blik, men som vi kom rundt i lejligheden blev stemningen helt anderledes. Der var en helt særlig stemning over lejligheden, som passede rigtig godt til mig. En 2-værelses taglejlighed på 2. sal med skråvægge. Der var ingen tvivl det skulle være mit nye hjem.

Hele mandagen gik jeg rundt med en følelse af lykke. En følelse af at jeg kunne klare hele verden og, at mit hårde arbejde igennem mange år havde båret frugt. Jeg skulle bo helt alene.

 

Lørdag modtog jeg en lejekontrakt og jeg var helt stolt, da jeg så mit navn stå i boksen med lejerens oplysninger. Lørdag blev også dagen hvor jeg indtog IKEA i Taastrup sammen med Hugo. Mit mål var at jeg fik de ting jeg skulle bruge, så jeg kunne blive etableret i mit nye hjem og kunne føle det som et rigtig hjem. Da jeg gik og fandt alle de ting jeg skulle, begyndte jeg så småt at indrette lejligheden inde i hovedet.

 

Jeg skal flytte 1. april og det er med en kæmpe glæde, men også med en hvis sorg. Jeg ved at jeg skal flytte fra Egholt’s trygge rammer, og det bliver i den grad hårdt men jeg ved også, at de mange års arbejde på Egholt har gjort mig i stand til, at kunne modstå det enorme pres jeg kommer ud i.

Allerede nu kan jeg mærke flyttepresset og den uoverskuelige fremtid. Jeg er så småt begyndt at pakke sammen og det er underligt. Det er underligt at vide, at lejligheden her på Frederiksberg blev min sidste destination på Egholt.

 

Jeg har kæmpet for det her i så mange år og evnen til, at tro på at det nogensinde ville lykkedes, har været minimal og uden de fantastiske mennesker på Egholt var jeg aldrig nået hertil.

 

Jeg ved at når døren lukkes den 1. april og jeg starter mit nye liv, så bliver der åbnet en dør til en endnu større verden. Men jeg ved også at døren til Egholt aldrig vil blive låst, så hvis jeg får brug for det, kan jeg altid banke på og sige hej.

En kommentar

  1. Ida Eowen

    YES, NU KAN JEG JO OGSÅ TRO PÅ AT JEG KAN FLYTTE SNART FRA ET VÆRELSES UNGDOMSBOLIG 🙂 til en to værelses, helst lille eget hus på landet, eller bare to værelses i rolige omgivelser. TAK for den blog <3 Hvis du vidste hvor meget jeg hader at bo her!

    Svar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.