I have a dream.
Den berømte sætning fra Martin Luther Kings tale fra Borgerrettighedsmarchen i 1963.
Ord som ikke forældes. Ord som er blevet en vigtig del af mit liv og min proces. Ord som ingen kan fratage dig retten til at leve efter. Ord som ikke kan knuses. Så længe man drømmer – og holder fast i sine drømme.
Jeg har en drøm. Jeg har mange drømme. Store som små. Men den største drøm er at kunne arbejde med det, jeg elsker højest.
Jeg har en drøm om at holde fast i mit forfatterskab. Jeg har en drøm om at skrive og udgive flere bøger. Jeg har en drøm om at fortælle historier.
Jeg har en drøm om at hjælpe andre med det samme. Jeg har en drøm om at kunne holde fast i min kreativitet; det er den side af mig selv, jeg synes bedst om. Og hvis jeg skal kunne kigge mig selv i spejlet om morgenen og være glad, så vil jeg ikke gå på kompromis.
Jeg har en drøm om at fortælle min historie. Det er både en sørgelig, skøn og sand historie. Jeg har en drøm om at kunne være med til at nedbryde og afstigmatisere fordommene og tabuerne ved at være psykisk sårbar og have psykiske lidelser. Jeg har en drøm om at kunne fortælle, at selvom man har det svært i nogle sammenhænge, så er man stadig det samme menneske inde bagved.
Jeg har en drøm om at kunne fortælle om de mange kampe, jeg har kæmpet, og som jeg stadig kæmper med. Jeg har en drøm om at kunne være med til at gøre en forskel for andre. Hvis jeg kan hjælpe bare ét andet menneske, så vil det gøre mig både stolt og lykkelig. Og det vil også være utroligt givende for mig.
Men den vigtigste drøm. Jeg har en drøm om at kunne accepterer min sygdom.
Jeg har en drøm om at kunne give slip på skammen. Jeg har en drøm om at kunne acceptere de nederlag, jeg har oplevet gennem mit korte liv. Jeg har en drøm om at sige PYT.
Hvad drømmer I om?
– M.