…en paragraf, et tal eller et bogstav, men der findes sikkert også et hav af andre måder at ”eksistere” i systemet.
På Twitter kan man være et snabel-a (@) og på Instagram et hashtag (#). Ja, mulighederne er mange.
I mange år har jeg oplevet at være et nummer i ”vores” system. I dag er jeg fx en §107, men inden så længe skulle jeg gerne blive en §85 – i hvert fald hvis man ser i Serviceloven. Engang var jeg også en §126 i Lov om Social Service, en anden gang også en §6-8 i Persondataloven. Og jeg kunne blive ved. Men ikke nok med det, så hedder jeg F43.1, F60.0, F90.1 og DG409 i Sundhedssystemet.
Kært barn har mange navne. Jeg foretrækker nu mest at blive kaldt Louise.
Til tider kan jeg blive usikker på om vi overhovedet bliver set som mennesker.
Jeg har en idé om at de på kommunens visitationsmøder sidder ”Jah, her har vi så en borger som skal flytte ud i §85, men indtil nu bliver vi nødt til at opretholde hende i §107, til der er en passende bolig!”
Bliver vi overhovedet set som mennesker? Jeg ved det ikke men kan i den grad tvivle på det. Jeg skal ikke sige mig fra for, at kalde folk paragraffer for det er så indgroet, når man har været i systemet så længe som jeg har.
Når jeg holder et foredrag kommer jeg også ofte til, at omtale mit nuværende botilbud som §107 og min kommende boform som §85. Hvis jeg står overfor nogle socialrådgivere, så ved det hvad jeg snakker om, men den almene befolkning, sidder måbende og forstår ikke noget som helst.
For lige at snakke i alment menneske sprog så er en §107 midlertidig botilbud og en §85 er hjemmevejledning i eget hjem.
Diagnoserne F43.1, F60.0, F90.1 og DG409 står for, i daglig tale, PTSD, Personlighedsforstyrrelse, ADHD og Epilepsi.
Jeg kan i den grad komme til at føle mig som et nummer i rækken. Et tal i et system hvor jeg bliver umenneskeliggjort og hvor jeg ”bare” er én ud af mange. Det frustrerer mig faktisk rigtig meget.
Når jeg har siddet og læst papirer fra kommunen eller sygehuset står der altid ”Borgeren” eller ”Patienten”, men hvor bliver mit navn af? Hvor bliver Louise Bjørndal, 28 år og menneske af?
Jeg vil rigtig gerne slå et slag for, at vi mennesker forbliver mennesker og ikke en paragraf, et tal eller et bogstav. Jeg ved at det bliver en lang kamp, og jeg er nok ikke den som får det til at ske, men mon ikke vi kan hjælpe systemet lidt på vej? Det er jo ikke kun os mennesker som har brug for hjælp, systemet har det også!
Og husk ingen er bare et nummer i rækken!