Hej.
Jeg er startet på en frisk. I hvert fald igang med det, hvis man kan sige det sådan. Jeg er flyttet for mig selv, og min kat følger snart med – min ekskæreste og jeg slog op for nogle måneder siden.
Der er mange følelser i det. Kan jeg nu finde ud af at bo “alene” igen f.eks. Bliver jeg ensom? Kommer jeg af sted til ting, af mig selv – får jeg ryddet op, gjort rent osv.
Jeg er positivt indstillet og ved, at det nok skal gå. Somme dage føles det ikke sådan. Så har jeg bare lyst til at gemme mig og blive i min seng, men det er ikke vejen frem.
Der er sket lidt af hvert på det seneste, jeg boede 1 måneds tid på et forsorgshjem, fordi jeg ikke havde fundet en ny lejlighed endnu, og vi havde jo slået op. Jeg overvejede meget at lade mig indlægge, det var den “nemme” løsning – jeg havde det jo heller ikke godt ovenpå bruddet. Stædig som jeg er – så fandt vi en anden løsning, og dét var så herberget. Det har været lidt hektisk, jeg vil ikke lyve. “Livet er hvad man gør det til,” siger man – men jeg synes ikke altid, at det er rigtigt. Sommetider føler man sig lidt kastet ud i situationer/livsbegivenheder uden, at man helt kan følge med selv – sådan kan jeg i hvert fald opleve det… Dér må man finde sin indre fighter frem og huske sig selv.
Det har været sindssygt svært, men jeg vil ikke have ondt af mig selv.
Det er måske ikke det mest opmuntrende post, som jeg er ved at skrive, sorry, men nogle gange skal man være ærlig for at kunne komme videre.
Der er i hvert fald en ting, der er helt sikkert, og det er, at jeg skal behandle mig selv så godt som overhovedet muligt det næste stykke tid – jeg har stadigvæk brug for at hele.
Men ja, jeg ville bare lige skrive en opdatering.
Kh mig
Foto: Privat