For første gang i mit liv deltog jeg i Folkemødet 2016. Egholt havde booket mig til, at holde et foredrag om min tid på Egholt og den forskel Egholt har gjort i mit liv.
Men det var nu ikke kun det som stod på programmet, for som ”nødløsning” for EN AF OS i Region Sjælland deltog jeg også, i en fem timer lang Case Competetion hos Ungdomsbureauet.
Min tur til Folkemødet har været længe undervejs og allerede for flere måneder siden, blev jeg hevet op på Egholts ledelses kontor, og spurgt om jeg kunne tænke mig, at deltage i Folkemødet 2016. Ingen tvivl om at jeg ville, men jeg havde nok aldrig drømt om hvilken opgave det egentlig ville blive.
Egholts ledelse og jeg var med i LOS – De private sociale tilbud, og derfor var vi en masse mennesker, som skulle mødes og finde ud af, hvordan standen skulle være. Jeg har aldrig pralet af, at være særlig kreativ men da jeg sad til det første møde, kastede jeg det ene kreative forslag ud efter det andet, og fuld opbakning fra, stort set, resten af forsamlingen. Jeg var stolt over at sidde som beboer på Egholt, og skulle have del i planlægningen. Jeg vidste at når vi nåede til Folkemødet, så ville jeg ikke længere være beboer på Egholt men tidligere beboer. En tidligere beboer med den gode og positive historie om en enorm personlig udvikling.
Onsdag morgen blev jeg hentet, og vi satte kursen mod Bornholm. Planen var at vi skulle sove i telt, hvilket egentlig passede mig rigtig fint, indtil jeg så at TV2 vejret forudsagde 112 mm regn. Jeg prøvede at være fortrøstningsfuld og da vi landede på Sandkås Familiecamping skinnede solen.
Jeg har været spejder i mange år, og har slået utallige telte op, men jeg har dog aldrig prøvet et villatelt. Vi var fem voksne mennesker til, at slå det op. På et tidspunkt valgte jeg, at træde lidt i baggrunden og observere det andre. Jeg var dybt imponeret over hvor godt et teamwork der var. Et samarbejde som virkelig sparkede røv og to villatelte blev slået op.
Vejrudsigten havde ændrede sig en del, og jeg blev mere rolig i forhold til den mængde regn som skulle falde over Sandkås Familiecamping, og jeg gik i seng med tanken om, at vi ville forblive tørre.
Torsdag morgen vågnede jeg og vores ene telt sejlede. Det mindede mest om en olympisk pool, og stemningen var lidt trykket. Jeg vidste med mig selv, at det værste jeg kunne gøre var, at være påvirket af det, men se det på den lyse side, og bare følge lidt med i vejrudsigten og tage mine forholdsregler.
Torsdag eftermiddag åbnede Folkemødet 2016, og jeg gik med op til hovedscenen men måtte erkende, at der var alt for mange mennesker og trække mig tilbage til LOS telt.
Torsdagen forløb stille og roligt uden det store program for mit vedkommende. Da jeg kom tilbage til campingpladsen om aftenen var jeg banke træt, og meget mættet af indtryk, og valgte at trække mig til teltet.
Fredag morgen stod jeg tidligt op. Jeg havde stort set ikke sovet, pga. nervøsitet. Kl. 9.00 skulle jeg holde mit oplæg på Folkemødet. Jeg var b
anke nervøs. Jeg er altid nervøs og spændt inden jeg skal holde et oplæg, men slet ikke på samme niveau som fredag morgen.
Jeg tog min cykel op til Allinge for, at være der lidt før jeg skulle på. Der kom flere og flere mennesker i teltet og jeg blev mere nervøs. Jeg blev koblet op med mikrofon og fik indtaget scenen, til et fyldt telt. Under mit oplæg blev der lyttet, sukket, nikket og ikke mindst grinet. Historien om Egholt har jeg fortalt rigtig mange gange, men det var som om, at denne gang var noget helt særligt og det gav bare så meget mening.
Efter mit oplæg fløj jeg på en følelse af lykke og sejr. Det var den største oplevelse meget længe og jeg følte mig som noget særligt, i hvert fald for et par timer. Da der var gået en rum tid valgte jeg at køre tilbage til campingpladsen, hvor jeg også valgte at være resten af aftenen med en film.
Jeg hav
de tilbud at deltage i en Case Competetion hos Ungdomsbureauet for EN AF OS i Region Sjælland. Emnet var ”mentalt trivsel på ungdomsuddannelserne” og med særlig fokus på ensomhed. Jeg havde faktisk lidt frygtet den Case Competetion, da jeg læste programmet. Da jeg først mødte de mennesker som jeg skulle arbejde sammen med for, at få sejren hjem til Region Sjælland tænkte jeg ”det kommer aldrig til at gå det her!” Men da vi endelig gik i gang med, at snakke sammen blev det bedre. Vi sad fem deltagere i Region Sjællandgruppen, hvor to af dem var politikere. Mit forhold til politikere blev ikke mindre anstrengt af, at sidde i selskab med dem. Vi tre ”dødelige” som ellers sad i gruppen, blev snakket efter munden, for fem minutter senere, at blive modsagt. Det var godt nok op ad bakke. Men til sidst var vi tre som fik trumfet en hel del igennem.
Da vi havde arbejdet færdig og nåede til fremlæggelsen for en jury og publikum, var vi den sidste gruppe der skulle på. Jeg var nervøs. Meget nervøs. Jeg følte mig virkelig på udebane.
Vi havde en masse løsningsforslag, herunder en udbygning af mentorordninger, hvilket også var det emne jeg skulle fremlægge. Da vi havde været alle vores forslag igennem, var det juryens tur til, at stille spørgsmålet.
Anne Bjerre som er daglig leder for Girltalk kom med et kritisk spørgsmål til min fremlæggelse af mentorordningen. Hun fik et prompte svar som fik publikum til, at klappe og give mig fuld opbakning. Jeg stod igen med en fantastisk følelse og et smilende jurymedlem, som havde fået et helt klart svar som ikke kunne analyseres nærmere.
Da vinderen skulle kåres var jeg virkelig i tvivl, om vores løsningsforslag var realistiske og holdbare. Det var op til det sidste medlem af juryen, at afgøre hvem som skulle vinde og det endte med, at vores løsningsforslag løb med sejren. Jeg var stolt og jeg havde været med til, at komme med et realistisk bud på, hvordan man kunne få bedre mental trivsel på ungdsomuddannelserne. Endnu engang var det en lille sejr for mig på Folkemødet.
Aftenen gik med god mad og hygge, men jeg måtte igen trække mig til campingpladsen tidligere end de andre.
Søndag var jeg virkelig kvæstet og ville virkelig gerne hjem. Jeg havde haft hovedpine siden fredags og der var ingen tvivl om, at mit system var ved at være overstimuleret. Jeg valgte dog alligevel at cykle op på Folkemødet, men måtte kapitulere efter et par timer. Jeg var fysisk dårlig og mit overskud var i bund, så jeg måtte trække mig igen.
Da vi endnu engang havde lavet et fantastisk teamwork med, at få telte ned igen gik turen hjem. På vejen hjem kunne jeg mærke, glæden over at have været en del af Folkemødet 2016, men også en enorm lettelse over, at turen nu var slut og jeg kunne komme hjem til Luna.
Da jeg åbner min hoveddør kl. 22.00 søndag aften bliver jeg mødt af en meget snakkende Luna. Der er ingen tvivl om at gensynsglæden er gensidig og jeg bliver, endnu engang, bekræftet i at Luna bare er mit et og alt.
Turen til Folkemødet 2016 har været rigtig hård og har kostet rigtig mange kræfter. Oveni i min flytning har det nok gjort, at prisen kommer til at være lidt højere, men det gør ikke at jeg vil være foruden den kæmpe oplevelse jeg har fået. Men det viser også hvor vigtigt det kan være, at passe på sig selv både hvis man er psykisk sårbar, men også bare som helt almindeligt menneske.
Tak til Egholt for at give mig muligheden for, at få de store oplevelser. Måske vender jeg tilbage til Folkemødet 2017. Folkemødet 2016 har i hvert fald været en oplevelse jeg ikke vil være foruden.