Broen
Recory, et lillebitte ord med stor betydning. Alt hvad jeg stræber efter, ønsker mig og håber på. Alt hvad jeg arbejder efter. jeg sætter mig et mål om fuld recory. Jeg ved ikke hvornår, jeg ved ikke hvordan. ...
Blog
Om at blive voksen og ikke at kunne følge med…
Mine veninder begynder at få kørekort. De går i gymnasiet og til Fredagsbar.
De er ved at blive voksne. I et hurtigt tempo skal de forholde sig til trafikken, lektier og venner.
JEG VIL VÆRE MED!!
Det er i...
Når det nye år starter
Nu er det jo blevet januar og tid til at kigge på det forgangne år.
Hvordan har det været?
Hvad er der sket?
Hvad har jeg lært? om mig selv? om andre?
For mig har året 2014 været et meget blandet år...
Status
Status på året der gik og drømme for året der kommer
Året 2014 går på hæld og dermed kan man ikke lade være med at kigge lidt tilbage på året, der gik. Hvad opnåede jeg i året der gik? Er der sket fremskridt...
Da tsunamien ændrede mit liv!
D. 26. december 2004 er en dag jeg aldrig glemmer, og dagen som ændrede mit liv. Min mor vækkede mig ”Louise, din far er i telefonen”! Min far og jeg havde været uvenner i et par måneder og havde ikke snakket s...
4 år tur retur
21 december. Årets korteste dag, 3 dage til juleaften, solhver.
Årets længste dag for mig. 4 år er gået siden jeg første gang forsøgte at selvskade, siden jeg første gang blev fikseret. Siden det første gang...
Destination “Almindeligt Liv”
GPS’en siger ”om 6,2 km. drej til venstre, fortsæt 213 m. og destinationen er på din højre side!” Sådan ville det lyde hvis det er mit liv.
For 1½ måned siden flyttede jeg fra de trygge rammer på Egholt til en...
2 måneder
To lange seje måneder. En lille sejr, men dog en sejr. To måneder uden selvskade og indlæggelser, det lyder måske ikke af så meget. Men med min historie er det faktisk en kæmpe ting.
Da jeg begyndte min selv...
Ensom
Barndommens gade
Når jeg går i København, træder i min barndoms spor er det underligt trygt og alligevel så utrygt og skræmmende. Jeg går omkring i områder jeg kender så godt, gader hvor jeg kan finde rundt ...
Er jeg blevet min sygdom?
Mens jeg sidder her i min seng på psykiatrisk afdeling slår en særdeles spændende tanke ned i mig; er jeg blevet min sygdom? Er det den jeg fokuserer på? hvem er jeg egentlig? Hvem er jeg uden borderline og OCD...
Bliver det nogensinde lettere?
Jeg føler at hver dag er en kamp, en kamp mod mig selv og en kamp imod selvskade. Alt er en kamp. Hvert eneste skridt jeg tager gør ondt og alligevel kæmper jeg videre. "Vi skal videre¨ var yndlingssæ...
Jeg blev voksen på 5 minutter
Siden jeg var 17 år har jeg boet på institutioner. I dag er jeg 26 og lige flyttet ind i en lejlighed, med en anden ung gut. Jeg har boet her i 4 dage og jeg kan godt mærke at ensomheden begynder at melde sig e...
Livet venter
Jeg står ved en bro, livet venter lige på den anden side. Jeg kan se det, jeg kan mærke dets stråler. Lyset, der varmer mig, men jeg tør ikke helt. Jeg svømmeri sirup, kviksand trækker mig langsomt nedad, men j...
Min indre djævel
Når jeg er mig selv er jeg fornuftig. Jeg er velovervejet og reflekterende.
Når min indre djævel tager over, er alt dette væk. jeg tænker ikke klart og almindelig overvejelse er forsvundet som dug for solen....
Den unikke relation
Jeg rækker lige så forsigt hånden frem efter relationen, forsøger at turde stole på det menneske, der står overfor mig. Forventer at hånden bliver slået væk. Men den bliver taget for siden, når relationen er op...
Om at tage ansvar og være bange
Jeg er bange. Jeg er bange næsten hele tiden.
Jeg er bange for at få det så dårligt jeg skal indlægges igen.
Jeg er bange for at jeg får det så dårligt at jeg skal lægges i bælte igen.
Men efter min si...